1. marts er en ganske særlig dag

 

Frøsnappere

 

Frøsnapperne er skolens førskole-gruppe, som starter op 1. marts det år barnet fylder 6 år og varer indtil sommerferien samme år. Frøsnapperne har base i SFO lokalet, som ligger i den røde pavillon.
Formålet med frøsnapper-tiden er at modne barnet til sin kommende skoletid, primært ved at blive socialiseret til et klassefællesskab.

Vi vægter derfor højt, at barnet lærer sig selv samt den øvrige gruppe rigtig godt at kende og finder tryghed ved stedet.

Samtidig arbejder vi med aktiviteter, der styrker barnets kompetencer blandt andet inden for det musiske, kreative og motoriske område.

Da skolen ligger i landlige omgivelser, er natur og ude liv også en stor del af hverdagen som Frøsnapper.

 

skolestartsvenner

 

Frøsnapperne bliver også tildelt en Skolestartsven, en kammerat fra 4. klasse, som påtager sig at tage vare på de nye små elever, lege med dem og se til at de har det godt. Ofte vil man til morgensamling se Skolestartsvenner sidde sammen to og to, også de elever der nu er fx. 2. klasses elever sidder med sin Skolestartsven, som nu er blevet store elever i 7. klasse. De store Skolestartsvenner påtager sig gerne denne opgave og hjælper derved med skal skabe tryghed og tillid i hverdagen.