Skolekreds
Gjerndrup Friskole er et levende fællesskab. Skolekredsen er skolens liv. Forældrene er naturligt valgt ind i skolekredsen i og med at de har børn på skolen. Har man ikke børn på skolen, men alligevel en interesse i at støtte friskolen, er man meget velkommen til at melde sig ind i skolekredsen. Det gør man ved at henvende sig på skolen og derefter indbetale et årligt kontingent på 100 kroner.
Som medlem af skolekredsen vil du hvert år blive inviteret til skolens generalforsamling, som er skolens øverste myndighed. Du vil også blive indbudt til en række arrangementer på skolen.