Tilsynserklæring for skoleåret 2010-2011

 

Dette er min første tilsynserklæring på Gjerndrup Friskole. Valget som tilsynsførende fandt sted onsdag den 22.
september 2010. Der blev valgt 2 tilsynsførende, der selv skulle finde en model for fordeling af opgaverne i
forbindelse med tilsynet. Vi har efterfølgende besluttet at fordele opgaverne, så vi hver især tager os af 2 fag, så
det er muligt at følge undervisningen i disse fag gennem hele skoleforløbet for på denne måde at få mulighed for at
se sammenhængen mellem de forskellige årgangstrin. Undertegnede Niels Rasmussen varetager tilsynet med
undervisningen i fagene dansk og engelsk og Steffen Bendix Pedersen er tilsynsførende med undervisningen i
regning/matematik og historie. I fællesskab tager vi os af de generelle spørgsmål.

Tilsynet varetages på grundlag af Kapitel 3: Tilsyn, § 9 i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler
m.v. Tilsynet omfatter følgende opgaver:

  • Om elevernes standpunkt i dansk , regning/matematik, engelsk og historie står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
  • Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk.

For at skaffe et rimeligt grundlag for at bedømme dette har jeg i skoleåret deltaget i følgende aktiviteter:

  • Januar 2011: Deltaget i møde om ”Rigets tilstand” med skolens bestyrelse, forældrerepræsentanter, skolens ledelse og lærerrepræsentanter.
  • Januar 2011: Møde med skoleleder Lasse Brink Lorenz for at drøfte tilrettelæggelse af tilsynsbesøg og generelle spørgsmål vedrørende skolen.
  • Februar 2011: Overværet de store elevers opførelse af skuespillet ”Ragnarok”
  • Marts 2011: I løbet af 3 dage besøg på alle klassetrin for at overvære undervisningen i engelsk og dansk. Jeg overværede ikke undervisningen i begge fag på alle klassetrin.
  • Marts 2011: Overværelse af 8. klasses mundtlige fremlæggelse af deres projektopgaver, som de havde udarbejdet i løbet af den forudgående uge.

Vedrørende elevernes standpunkt i dansk:

I løbet af de tre dage i marts nåede jeg rundt til alle klasser med undtagelse af 4. klasse i dansk.

Det er mit klare indtryk, at elevernes standpunkt i dansk i de første fire årgange fuldt ud lever op til niveauet i folkeskolen. Den undervisning jeg overværede på disse klassetrin var både inspirerende, varieret og gav eleverne
mulighed for selvstændigt arbejde, så der var god mulighed for differentiering. Computere blev anvendt til kontrolspørgsmål i forbindelse med selvstændig læsning, eleverne var fortrolige med brugen af computere. Eleverne
var generelt meget engagerede og interesserede, og der var en god stemning i klasserne.

Ud fra mit besøg i 5. og 6. klasse vurderer jeg, at også eleverne på det mellemste trin lever op til niveauet i folkeskolen. Undervisningen i dansk på disse klassetrin var i de timer jeg overværede ret lærerstyret, men der var
en god dialog mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes. Arbejdet med grammatik fylder naturligt nok mere i disse klasser og lægger mere op til struktureret arbejde. Der blev i løbet af timerne både arbejdet individuelt
og i makkerpar og der var generelt et godt tempo på undervisningen, og det virkede som om alle eleverne var interesserede. Stemningen i klasserne var god, omgangstonen var på samme tid klar og kontant samt rar og
humoristisk.

Besøgene i de ældste klasser gav på grund af sygdom og vikardækning ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevernes standpunkt i dansk (under de generelle punkter vender jeg tilbage til denne situation). Min vurdering af
elevernes danskstandpunkt bygger derfor hovedsageligt på overværelse af 8. klasses projektfremlæggelser. Der er på den baggrund heller ikke grund til at betvivle, at elevernes standpunkt svarer til niveauet i folkeskolen. Der er som
forventeligt stor forskel på de dygtigste elevers præstationer og præstationerne fra de elever, der har sværere ved at formulere sig. Det kan også spille ind, at en fremlæggelse som denne, hvor forældre, kammerater og lærere hører på, kan give anledning til nervøsitet hos nogle elever. De fleste elever havde vist fantasi og kreativitet i forbindelse med valg af eget projekt inden for den fælles projektramme ”Voksen”. Der var enkelte elever, der trods valg af gode
projekter ikke formåede at udfolde de muligheder, som emnet gav, men generelt var der mange meget flotte præsentationer med god anvendelse af power point og god kontakt til tilhørerne. Desværre var der ikke ret mange,
der trods gode beskrivelser af formål for deres opgaver, fik samlet op på, om de nåede deres formål med projektet. Det var også de færreste, der gav en tydelig begrundelse for, hvorfor deres opgave hørte hjemme i den fælles
projektramme.

Vedrørende eleverne standpunkt i engelsk:

På det yngste trin var jeg kun på besøg i 3. klasse for at overvære engelskundervisningen. Jeg vurderer ud fra dette at eleverne standpunkt lever op til niveauet i folkeskolen. Undervisningen var meget varieret, der blev vekslet
mellem individuelt arbejde og makkerpar samt mindre grupper. Eleverne kunne en del af tiden selv være medbestemmende om hvilke aktiviteter de ville arbejde med. Desværre gav den store fleksibilitet en del tomgang for
nogle elever og flere af aktiviteterne fik for nogle elever mere karakter af praktisk kreativt arbejde, der lige så godt kunne foregå på dansk som på engelsk. Det er min vurdering at valget af den store variation i arbejdsformer og den
store selvbestemmelse til eleverne kan skyldes en uheldig skemalægning, hvor klassens to eneste engelsktimer ligger som to sammenhængende timer. Eksperterne i begynderundervisning i fremmedsprog peger på, at det er bedre med 4 gange 30 minutters undervisning om ugen end 2 gange 60 minutter, derfor er det en ekstra udfordring når alle ugens engelsktimer ligger på én gang.

Jeg overværede engelskundervisningen i 4. klasse og 6. klasse på mellemtrinnet. Ud fra disse besøg er det min overbevisning af elevernes standpunkt fuldt ud lever op til niveauet i folkeskolen. Eleverne i begge klasser virkede
engagerede og interesserede, de var gode til at markere, når der blev stillet spørgsmål og havde som hovedregel en klar og tydelig udtale af sætningerne. Jeg fik også indtryk af, at de forstod det talte. Undervisningen var ret
traditionel og styret af de trykte tekster, mens der var mindre dialog, men det kan være et tilfælde, da jeg kun overværede en time i hver af klasserne. Der var en meget god stemning i begge klasser og eleverne arbejdede koncentreret med opgaverne.

I de ældste klasser overværede jeg undervisningen i 8. – 9. klasse. Undervisningen var fælles for de to årgange (jeg vender tilbage til problemstillingen om de få elever i 9. årgang senere). Det er mit indtryk, at elevernes standpunkt
på disse årgange også svarer til niveauet i folkeskolen. Undervisningen var meget motiverende og fangede elevernes interesse med det samme. De arbejdede med stort engagement og valgte selv om de arbejdede to og to eller i lidt større grupper. Der var god stemning og ro blandt eleverne. Undervisningen afsluttedes med en kort periode, hvor eleverne i grupper arbejdede med forskellige spil på engelsk, det gav anledning til at anvende sproget selvstændigt.

Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det ville være let og også rigtigt bare at sige: ”Ja” , men jeg vil alligevel komme med nogle betragtninger til overvejelse. I forbindelse med vurderingen af elevernes standpunkt har jeg allerede nævnt et par problemstillinger og jeg vil drage et par mere frem til overvejelse.

  • Sygefravær blandt lærere og vikardækning. Uden at kende den præcise procent for sygefravær blandt lærerne er der vist ingen tvivl om, at den ligger over gennemsnittet for friskoler. Det er uheldigt for de klasser og elever, som det rammer. Set ud fra forældrenes og elevernes synspunkt er det af stor betydning, at der i så stor en del som muligt af de timer, der bliver ramt af lærerfravær, bliver sat kvalificeret vikar på undervisningen. Det er mit indtryk, at skolens ledelse har taget dette ansvar alvorligt. Der er også sygemeldinger, som man ikke kan undgå. Men når jeg alligevel tager problemstillingen op i forbindelse med tilsynsrapporten, skyldes det, at det også i denne sammenhæng er bedre at forebygge end at helbrede. Kan man forestille sig, at der er nogle forhold på skolen, der er medvirkende til at fraværet er højere end ønskeligt, her tænker jeg på flere forskellige forhold ( i det følgende nævnt i tilfældig rækkefølge):

o Forholdet mellem lærerne indbyrdes
o Forholdet mellem lærere og ledelse
o Forholdet mellem lærere og bestyrelse
o Forholdet mellem lærere og elever
o Fagfordelingen
o Skemalægningen

  • Elevtallet i 9. årgang. Bestyrelsens beslutning om, at Gjerndrup Friskole har 9. årgang er rigtig og god, sålænge der er et rimeligt antal tilmeldinger, men hvis elevtallet bliver for lavt får det konsekvenser for elevernes udbytte af skolegangen. Både i 2009-10 og 2010-11 har der kun været 3 elever i 9. årgang. Hvis dette ikke skal få meget betydelige økonomiske konsekvenser, er det nødvendigt at lave en meget stor del af undervisningen som samlæsning med 8. årgang. Det kan også lade sig gøre uden de store konsekvenser i en del timer og fag, men hvis andelen bliver for stor, vil det have store negative konsekvenser for både det faglige og det sociale udbytte for eleverne i 9. årgang. Jeg vurderer ikke, at de negative konsekvenser er så store for 8. årgang. Derfor er det vigtigt, at man i bestyrelsen arbejder videre med de forslag til løsning af denne problemstilling, der blev drøftet på mødet om ”Rigets tilstand”.

 

  •  Praktisk musisk profil. Gjerndrup Friskole har været kendt for at have fokus på et godt sted at være og et godt sted at lære, men den har også været kendt for, at der var meget fokus på musiske aktiviteter. Fra mine besøg på skolen har jeg et meget klart indtryk af, at man stadigvæk lever op til disse fokuspunkter. Jeg tror, at det er vigtigt, at man både i bestyrelsen og blandt skolens ansatte sætter sig for at se på hvordan man kan gøre en god skole endnu bedre. På et tidspunkt er der behov for at se på sin praksis med nye øjne. Traditioner er gode, men de kan nogle gange blive endnu bedre ved at blive fornyet. Skal morgensamlingen blive ved på samme måde som nu? Skal elevernes fødselsdage fejres på samme måde som nu? Skal skolens musical/skuespil tradition fornyes?

 

  •  Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Gennem min deltagelse i dels morgensamlinger og overværelse af årets skuespil og overværelse af undervisningen har jeg et klart indtryk af, at den ånd, der er blandt de ansatte på skolen og den omgangsform, der er mellem lærerne og eleverne gør, at man lever op til de omtalte værdier. Den bedste måde at formidle værdier på er, selv at praktisere dem. Det synes jeg, at de ansatte på Gjerndrup Friskole gør. Alligevel vil det nogle gange være en god ide også at snakke mere teoretisk om værdierne. Her er det vigtigt, at give sig tid til måske at forlade noget planlagt og bruge tid på at diskutere værdier, når situationen byder sig.
  • Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk. Til dette er der kun at svare ”Ja !”

 

Brørup den 23.04.2011

Niels Rasmussen

tilsynsførende