Tilsynserklæringer fra de to valgte tilsynsførende

 

Tilsynserklæring skoleåret 2011-2012.

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om friskoler og private grundskoler (Lovbekendtgørelse nr. 336 af 18.5 2005, § 9) er jeg sammen med Niels Rasmussen af generalforsamlingen på Gjerndrup Friskole den 22. september 2012, valgt til at føre eksternt tilsyn med om skolens undervisning står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen.  Det er således det andet år jeg har fulgt skolen.

 

Som tilsynsførende er jeg ikke medlem af forældrekredsen, af bestyrelsen, ansat på skolen eller gift med eller nært beslægtet med personer fra disse forsamlinger.

 

Jeg har valgt i år at tage udgangspunkt i friskolens formål

 

Gjerndrup Friskoles formål

Gjerndrup Friskoles formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund, som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på grundlag af Grundtvigs og Kolds skoletanker og således

– at det enkelte barn på skolen føler sig trygt og respekteret som det menneske det er

– at næstekærlighed og fællesskab er en naturlig del af børnenes hverdag

– at børnene som helhed oplever tilegnelse af viden som både spændende og relevant, hvorved de opnår et højt vidensniveau

– at børnenes skolegang hviler på et grundlag af dansk kultur, som har rod i det kristne livssyn

Jeg har i år haft særlig fokus på to sætninger (se fremhævningerne) Det er dels børnenes trivsel og tryghed på skolen og dels fællesskabet blandt børnene i både undervisningen og frikvartererne.

Tilsynets forløb.

Jeg har haft et par samtaler med skoleleder Lasse, hvor emner har været sygefravær, økonomi, pædagogisk dage, ordning med hjemmebesøg, optagelse af ny elever, specialundervisning, uddannelse af lærere til specialundervisning, teateruge og lejrskole.

Endvidere har jeg deltaget i mødet ”Rigets tilstand”, hvor hovedtemaet var ”hvad vil det sige at være en Grundtvig/Koldsk friskole med oplæg af Ulrik Overgaard.

Derudover har jeg besøgt klasser, hvor jeg har lavet interviews eller samtaler med elever i 4 forskellige klasser. Dette har typisk foregået i spisepausen.

Spørgsmålene har eksempelvis været:

  1. 1.Hvordan er det at gå på Gjerndrup Friskole
  2. 2.Hvordan er det at være elev på Gjerndrup Friskole
  3. 3.Hvad er det særlige ved Gjerndrup Friskole
  4. 4.Hvad kan blive bedre på Gjerndrup Friskole
  5. 5.Specifikt har jeg spurgt ind til lærernes sygefravær, de fysiske rammer, undervisningsmiljøet og det psykiske undervisningsmiljø (mobning)

Samtalerne med eleverne i de forskellige klasser kan ikke danne grundlag for en undersøgelse, men kan dog give et indtryk af elevernes trivsel og tryghed på skolen.

Udsagn fra elever vedrørende

Spørgsmål 1

  • Det er godt at gå på GF (Gjerndrup Friskole)
  • Det er bedre end folkeskolen
  • Det er godt at gå på GF
  • Der er bedre legepladser

Spørgsmål 2

  • Det er godt at være elev på GF
  • Der er sammenhold
  • Lærerne forstå en
  • Sammenhold i klasser og hele skolen. Man kender alle
  • ”jeg var bagud med matematik (i folkeskolen) men er ret godt med nu”
  • ”min far ved hvad jeg er med i”

Spørgsmål 3

  • Der er små klasser
  • Der er ingen mobning (”lærerne tager hånd om det” – direkte citat fra elev i 7. klasse)
  • Der er altid en lærer man kan snakke med
  • Der er sjovere fag – f.eks. billedkunst og musik i de store klasser
  • ”vi har engang lærer noget ”girafsprog”
  • Der er emneuge, teater, loppemarked og lejrture
  • Forældrene kender hinanden og kommer mere på skolen og det er godt
  • Det særlige er også at skolen kan vælge hvem der kan gå her
  • Der er en god SFO
  • Flere nævner morgenløb, morgensamling og go-weekend- samling om fredagen som godt og noget særligt.

Spørgsmål 4

  • Toiletterne kunne godt være noget bedre
  • Omklædningsrum kunne være bedre
  • Der er for korte frikvarterer (siger især de små børn)
  • ”det er træls at skulle vente på bussen til Brørup”
  • Det er koldt om vinteren
  • Nye møbler

Spørgsmål 5

  • Der er ikke nogen der nævner sygefravær som et problem
  • Der er ingen mobning og kliker
  • Se spørgsmål 4.

Konklusion vedr. trivsel, tryghed og fællesskab.

Gennem samtalerne med børnene er det mit klare indtryk at børnene trives. Da samtalerne er foregået sammen med hele klassen, kan det selvfølgelig ikke være nogen garanti for at enkelte elever ikke trives optimalt. Men langt de fleste af udsagnene fra eleverne er yderst positive og mange kan endda formulere det særlige ved Gjerndrup Friskole. De sætter pris på nærværet med lærerne og de forhold der kendetegner skolen med morgensang, høstfest, teateruge, lejrtur osv. Eleverne er også bevidste om de fysiske og psykiske forhold omkring bygningerne, klassestørrelser, mobning, forhold mellem store og små børn osv. Det eneste kritikpunkt som blev nævnt af alle klasser er ønsket om bedre toiletter og omklædningsrum. Forhold omkring ventetid på  bussen, blev også nævnt flere gange.

Hvis man tager udgangspunkt i tesen om at forudsætningen for at lære noget, er at hvert enkelt barn trives og føler sig tryg i fællesskabet, må konklusionen være at skolens formål på dette område er opfyldt til fulde.

Matematik og natek-undervisning. (Natek = natur og teknik)

Jeg har fulgt enkelte timer i matematik og natek. Her har jeg oplevet god og målrettet undervisning. Niveauet svarer til trinmålene. Endvidere oplever jeg at undervisningen differentieres, således at der tages hensyn til den enkelte elevs niveau.

Jeg er i lighed med sidste års tilsynsrapport meget imponeret over den ro og fordybelse, jeg oplever i undervisningen. Jeg oplever ikke at elever forstyrrer eller unødigt tiltrækker sig lærerens opmærksomhed, således at undervisningen må afbrydes eller bliver ødelagt.

Afslutning:

Jeg har på mine besøg på Gjerndrup Friskole mødt faglige kompetente og engagerede lærere, der leverede veltilrettelagte og inspirerende undervisning. Der er tydeligt en god trivsel blandt eleverne og gjort meget ud af fællesskabet, hvor børnene bevarer deres lyst til at lære.

 

Steffen Bendix Pedersen

April 2012

 

Tilsynserklæring for skoleåret 2011-2012

 

Lige som sidste år, har jeg haft til opgave at varetage tilsynet med undervisningen i fagene dansk og engelsk.

 

Tilsynet varetages på grundlag af Kapitel 3: Tilsyn, § 9 i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Tilsynet omfatter følgende opgaver:

  • Om elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og historie står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
  • Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk.

 

Som et minimum forlanges det, at den tilsynsførende skal overvære undervisningen 1 dag i løbet af skoleåret. For at skaffe et rimeligt grundlag for min vurdering har jeg i skoleåret deltaget i følgende aktiviteter på skolen:

  • To forældrearrangementer: Debataften i november 2011 om holdninger. Et møde om ”Rigets tilstand” i januar 2012.
  • Møder med skoleleder Lasse Brink Lorenz i november 2011, januar 2012 og april 2012 for at drøfte tilrettelæggelse af tilsynsbesøg og generelle spørgsmål vedrørende skolen
  • Januar 2012: I løbet af 5 dage besøg i klasserne på de mellemste årgange for at overvære undervisningen i engelsk og dansk. Så vidt muligt overværede jeg undervisningen i 2 lektioner i både engelsk og dansk i 4., 5. og 6. klasse. Jeg deltog også i morgensamlinger, de dage hvor det var muligt, ligesom jeg har været på lærerværelset i frikvartererne for at deltage i den kollegiale samtale her.

 

Vedrørende elevernes standpunkt og skolens samlede undervisningstilbud

Jeg har i år valgt at se de to punkter som et samlet hele ud fra undervisningen på de mellemste årgange. For begge  punkter gælder det, at tilsynet skal vurdere om aktiviteterne på friskolen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Det er en meget diffus formulering. Hvis man ser på elevernes standpunkter i folkeskolen vil det på den enkelte skole variere fra klasse til klasse, og i en kommune vil det variere fra skole til skole og på den måde kunne vi fortsætte. Der findes en række standardiserede prøver til forskellige fag, som lærerne kan anvende for at danne sig et overblik over elevernes standpunkter i forskellige fag. De er ofte samtidig diagnostiske, så læreren kan se hvor den enkelte elev evt. har brug for ekstra fokus. Det er et redskab for lærerne til at udbygge det kendskab, som de har om den enkelte elev. Jeg ved, at lærerne på skolen anvender disse prøver. For den tilsynsførende er det svært, for ikke at sige umuligt at danne sig i retvisende billede af elevernes standpunkt.

 

Når jeg har overværet undervisningen har jeg derfor især fokuseret på undervisningen. Der har ikke været tale om at evaluere lærerne, men se på hvor nogle lærere har en særlig god praksis. Derfor havde jeg på forhånd udvalgt nogle områder, som jeg særligt kiggede efter, det drejer sig om følgende områder:

  • Undervisningens tilrettelæggelse: Virker undervisningen veltilrettelagt? Er der en naturlig progression i undervisningen? Svarer undervisningens niveau til elevernes forudsætninger? Og er de valgte undervisningsmidler passende til emnet og eleverne?
  • Lektionens forløb: Passer de valgte aktiviteter til emnet? Bruger læreren flere undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i løbet af lektionen? Hvordan er tempoet i undervisningen, har eleverne tid til de enkelte aktiviteter? Hvordan rundes lektionen af?
  • Relationer lærer-elev og elev-elev: Hvordan er tonen i klassen? Bliver eleverne opmuntret og rost? Har læreren god kontakt med eleverne? Hvordan taler eleverne indbyrdes? Tager de hensyn til hinanden?
  • Klasseledelse: Hvordan ledes diskussioner? Er alle med i diskussionen? Skærer læreren igennem? Hvordan løser læreren konflikter? Hvordan reagerer læreren på elever, der ikke afleverer opgaver til tiden?

 

Jeg har oplevet mange gode undervisningsforløb, hvor eleverne har deltaget interesseret og aktivt i de forløb lærerne har tilrettelagt. Der har været en god og behagelig tone mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes. Der har været anvendt mange forskellige organisationsformer i forbindelse med undervisningen og det har været på et niveau, der svarer til elevernes forudsætninger. Jeg har også oplevet opgaver, der stillede udfordringer og krav til eleverne. Desuden har jeg set eksempler på hvordan der arbejdes på at give eleverne gode arbejdsvaner og metoder, så de selv bliver i stand til at vurdere det skrevne inden de afleverer det.

 

På baggrund af disse iagttagelser kan jeg sige, at med mit kendskab til folkeskolen og de ting jeg har set og hørt ved mine besøg på Gjerndrup Friskole, lever elevernes standpunkt i dansk og engelsk og det samlede undervisningstilbud op til det, man vil kunne forvente på tilsvarende alderstrin i en folkeskole.

 

 

Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Gennem min deltagelse i dels morgensamlinger og overværelse af undervisningen har jeg et klart indtryk af, at den ånd, der er blandt de ansatte på skolen og den omgangsform, der er mellem lærerne og eleverne gør, at man lever op til de omtalte værdier. Den bedste måde at formidle værdier på er, selv at praktisere dem. Det synes jeg, at de ansatte på Gjerndrup Friskole gør.

 

Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk. Til dette er der kun at svare ”Ja !”

 

Brørup den 22.04.2012

Niels Rasmussen

tilsynsførende