Tilsyn ved Gjerndrup Friskole – skoleåret 2012-2013.

 

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om friskoler og private grundskoler (Lovbekendtgørelse nr. 336 af 18.5 2005, § 9) er jeg sammen med Niels Rasmussen af generalforsamlingen på Gjerndrup Friskole den 22. september 2012, valgt til at føre eksternt tilsyn med Gjerndrup Friskole

Tilsynets opgave

Som tilsynsførende på Gjerndrup Friskole er det min opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i hovedsagelig matematik, men også skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering, samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen samt at undervisningssproget er dansk.

Ved sidste skoleårs tilsyn foretog jeg flere interviews og samtaler med elever på forskellige klassetrin. I år har jeg været til stede ved undervisningen i matematiktimer på mellemtrinnet, dansk time, temadag, morgensamlinger, høst- og loppemarked, skolefesten, samt samtaler med skolelederen. Derudover har jeg undersøgt timeantallet i hver klasse.

Tilsynet har ikke kun været et fagligt tilsyn. Jeg har også interesseret mig for de særlige arrangementer og aktiviteter som Gjerndrup Friskole er kendt for og som hører til på en friskole. Her specielt morgensang, fortælling, loppe- og høstmarked og skolefesten.

Matematikundervisning på mellemtrinnet

Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles mål, men har dog følgende tilføjelse til fagets delmål efter 6. klasse:

På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i mellemste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk.

Børnene har nu en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer med sig, hvilket gør dem i stand til at bruge logisk tænkning på et konkret plan.

Det vægtes at de får mulighed for selv at gøre egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige-faglige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden – den bliver en del af dem selv.

Det er stadig vigtigt i mellemgruppen at undervisningen er bundet til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer af praktisk karakter og viden i den konkrete verden – den verden, man kan tage og føle på.

Der lægges i faget delmål meget vægt på at der arbejdes med det konkrete. Jeg har se gode eksempler herpå. Især arbejdet med geometri er et oplagt emne for konkrete opgaver. Undervisningen var praktisk og konkret. Opgaverne var tydelige og eleverne gik straks i gang med arbejdet. Praktisk matematik kan være svært at organisere, men det var tydeligt at eleverne har selvdisciplin til den form for undervisning.  Her oplevede jeg også læreren komme rundt i klasse og hjælpe den enkelte elev – et eksempel på hvorledes undervisningen dermed kan differentieres i forhold til den enkelte elev.

Jeg har også overværet undervisning i løsning i ligninger, hvor det straks er sværere at gøre arbejdet konkret, men det kan dog lade sig gøre.

Jeg oplever, at der bliver givet lektier for og at der stille klare krav til elevernes indsats.

Konklusion: Ifølge de observationer jeg har gjort er det mit klare indtryk at undervisningen i matematik står mål med folkeskolen.

Samtaler med skoleleder og lærere:

Gennem mine samtaler med skolelederen har vi drøftet følgende punkter:

·         Ønsket om at hæve det faglige niveau og udvikling af skolen

·         Brug af test – her specielt nationale test

·         Positive tiltag ved at gøre brug af læsevejleder og dermed ønsket om ”læseløft”

·         Læringsstile

·         Matematik og muligheden for at indgå i samarbejde om projekt med dyskalkuli/talblindhed.

·         Differentiering af undervisningen

Ved korte samtaler i frikvartererne har jeg talt med lærerne om brug af IT, computere, projektorer, smartboards og de problematikker – både pædagogiske og økonomiske – der findes på dette område.

Afrunding.

I skolens formål står der blandt andet:

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på grundlag af Grundtvigs og Kolds skoletanker og således

– at det enkelte barn på skolen føler sig trygt og respekteret som det menneske det er

– at næstekærlighed og fællesskab er en naturlig del af børnenes hverdag

– at børnene som helhed oplever tilegnelse af viden som både spændende og relevant, hvorved de opnår et højt vidensniveau

– at børnenes skolegang hviler på et grundlag af dansk kultur, som har rod i det kristne livssyn

Ved mine besøg på skolen fornemmer jeg helt klart at det enkelte barn bliver set, kan føle sig tryg og respekteret. Ved de arrangementer (loppe- og høstmarked, skolefesten) og morgensamlinger som jeg har oplevet er der tydeligvis et godt fællesskab og samtidig også stor forældreopbakning og engagement. Ved morgensangen er der en imponerende ro og koncentration. Eleverne lytter og der bliver sunget, fortalt og bedt fadervor, som det sig hør og bør på en Grundtvig/Koldsk friskole. At børnenes skolegang hviler på et grundlag af dansk kultur, som har rod i det kristne livssyn, kom tydeligt til udtryk i temadagene her i marts måned, hvor temaet PÅSKE var overskriften for arbejdet i den yngste gruppe.

Til slut skal jeg for god orden skyld konstatere at undervisningssproget er dansk.

Det har været spændende at følge undervisningen, deltage i arrangementer og tale med både elever, lærere, skoleleder og forældre og selvom der er bestemte temaer jeg som tilsynsførende skal koncentrere mig om, kan en målestok for god skole jo også være om man selv ville sende sine egne børn på skolen og dertil kan jeg kun sige ja.

marts 2013

Steffen B. Pedersen

Tilsynserklæring for skoleåret 2012-2013

Lige som de to foregående år, har jeg haft til opgave at varetage tilsynet med undervisningen i fagene dansk og engelsk.

Tilsynet varetages på grundlag af Kapitel 3: Tilsyn, § 9 i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Tilsynet omfatter følgende opgaver:

·         Om elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og historie står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

·         Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

·         Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

·         Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk.

Som et minimum forlanges det, at den tilsynsførende skal overvære undervisningen 1 dag i løbet af skoleåret. For at skaffe et rimeligt grundlag for min vurdering har jeg i skoleåret deltaget i følgende aktiviteter på skolen:

·         Et forældrearrangement: Debataften i oktober 2012 om hvad det vil sige at være en grundtvigsk friskole. Efterfølgende var der gruppediskussion om forskellige temaer, som bestyrelsen havde udpeget.

·         Møder med skoleleder Lasse Brink Lorenz i oktober 2012 og marts 2013 for at drøfte generelle spørgsmål vedrørende skolen.

·         Overværelse af forløbet af emneuge om ”Vores by” i oktober 2012.

·         Støtteforeningens sangaften i januar 2013.

·         November 2012 og marts 2013: I løbet af 5 dage besøg i klasserne på de yngste og ældste årgange for at overvære undervisningen i engelsk og dansk. Så vidt muligt overværede jeg undervisningen i 2 lektioner i både engelsk og dansk i 0., 1., 2. og 3. klasse samt 7. og 8. klasse. Jeg overværede også værkstedstimerne i de yngste klasser, ligesom jeg deltog i morgensamlinger, de dage hvor det var muligt. Jeg har været på lærerværelset i frikvartererne for at deltage i den kollegiale samtale her. Det forrige skoleår besøgte jeg klasserne på de mellemste årgange.

Vedrørende elevernes standpunkt og skolens samlede undervisningstilbud

Ud fra mit kendskab til undervisningen i folkeskolen og elevernes standpunkter på de forskellige årgange har jeg prøvet at vurdere om elevernes standpunkt på Gjerndrup Friskole lever op til folkeskolens niveau i fagene engelsk og dansk. Det er ikke muligt gennem forholdsvis korte besøg i klasserne at foretage en særlig grundig sammenligning, da der er og altid vil være en ret stor spredning i de enkelte klasser. Alligevel vil jeg uden tøven vove den påstand, at elevernes standpunkter lever op til det, man kan forvente i folkeskolen.

Jeg vil særligt fremhæve, at engelskundervisningen starter allerede i 0. klasse med en ugentlig time og fortsætter i de to næste årgange med samme ugentlige timetal, derefter er der 2 ugentlige timer resten af skoleforløbet. Undervisningen på de yngste årgange foregår uden brug af lærebøger og handler hovedsageligt om at give eleverne fornemmelse for sprogtonen og et vist ordforråd på engelsk. Timerne forløber mundtligt med tilknyttede musiske aktiviteter som tegning, sang og bevægelse. Det er mit klare indtryk, at det fremmer elevernes tilegnelse af engelsk på længere sigt og at eleverne både føler sig udfordret og tilfredsstillet ved at foretage de første spæde skridt på et fremmed sprog.

Jeg vil også fremhæve engelskundervisningen i 7. og 8. klasse, hvor eleverne fra de to årgange arbejder sammen og en stor del af timerne er organiseret, så der tages udgangspunkt i deres standpunkt. På den måde bliver de stillet over for udfordringer på et niveau, der er med til at fremme deres fortsatte sproglige udvikling. Man skal dog hele tiden være opmærksom på, at der ikke bliver tale om elevdifferentiering men undervisningsdifferentiering.

Det har været en god oplevelse at overvære undervisningen i værkstedstimerne torsdag formiddag, hvor eleverne fra de 4 yngste årgange arbejder sammen på tværs af klasserne. Da jeg besøgte klasserne i november 2012 arbejdede de med emnet ”Opdagelsesrejser”. De blev præsenteret for interessante fortællinger om forskellige af de store opdagelsesrejsende, skrev, læste og tegnede ligesom de arbejdede med forskellige opgaver i forbindelse med emnet. Det er min overbevisning, at samarbejdet på tværs af årgangene var med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor både de yngste og de ældste elever havde udbytte af samarbejdet.

Emneugen om ”Vores by” var absolut en god måde at tilrette undervisningen på i ugen op til efterårsferien. Eleverne lærte meget om hvordan forskellige dagligdags ting er organiseret, og hvorfor det er nødvendigt, at der eksisterer regler og love for vores fælles hverdag. Eleverne udviste stor interesse og ansvar i forbindelse med samarbejdet mellem de forskellige årgange, ligesom de udviste stor opfindsomhed og idérigdom i forbindelse med opgaverne for at få byen til at fungere. Der var mange forskellige funktioner spændende lige fra et kasino til en arbejdsformidling og en daglig avis. Der var også forskellige ansvarsfordelinger spændende fra direktører over reklamefolk til arbejdere.

Om skolens samlede undervisningstilbud vil jeg især pege på betydningen af vekselvirkningen mellem perioder med særlig aktiviteter og mere fagligt orienterede perioder. I efteråret har der dels været forberedelse af optog til Lurfesten og af høstmarkedet dels emneugen. I foråret har der været emnedage for de mellemste og ældste årgange samt musical. De særlige aktiviteter giver dels mulighed for at arbejde med det sociale på tværs af klasserne og dels praktiske færdigheder ligesom det kreative og skabende fremmes. Vekselvirkningen er med til at give mere energi til at arbejde med de faglige områder. Det er min vurdering, at der er en god balance mellem de to dele.

Afsluttende vil jeg pege på det meget store forældreengagement i forbindelse med Gjerndrup Friskole. Det er med til at udvikle skolens særlige profil som en musisk og kreativ skole. Gennem forældrenes opbakning er det muligt for skolen at være synlig i forbindelse med fx Optoget ved Lurfesten og Julemandsvækningen. Jeg tror, at det er en både billig og effektiv måde at skabe reklame for skolen på. Støtteforeningens sangaften havde et forspil, da aftenens dirigent og solist først havde haft et par dage med intensiv undervisning af eleverne. På den måde gav støtteforeningen et godt bidrag til en ekstra styrkelse af den musiske og kreative profil.

Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Gennem min deltagelse i dels morgensamlinger og overværelse af undervisningen har jeg et klart indtryk af, at den ånd, der er blandt de ansatte på skolen og den omgangsform, der er mellem lærerne og eleverne gør, at man lever op til de omtalte værdier. Den bedste måde at formidle værdier på er, selv at praktisere dem. Det synes jeg, at de ansatte på Gjerndrup Friskole gør.

Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk. Til dette er der kun at svare ”Ja !”

Brørup den 16.03.2013

Niels Rasmussen, tilsynsførende