Tilsynserklæring skoleåret 2013-2014

 

I henhold til Bekendtgørelse af Lov om friskoler og private grundskoler (Lovbekendtgørelse nr. 336 af 18.5 2005, § 9) er jeg sammen med Niels Rasmussen af generalforsamlingen på Gjerndrup Friskole den 22. september 2012, valgt til at føre eksternt tilsyn med Gjerndrup Friskole

 

Tilsynets opgave

 

Som tilsynsførende på Gjerndrup Friskole er det min opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i hovedsagelig matematik, men også skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering, samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og at undervisningssproget er dansk.

 

Tilsynet har ikke kun været et fagligt tilsyn. Jeg har også interesseret mig for skolens værdigrundlag som Grundtvigsk Friskole og her særligt med henblik på, hvor det Grundtvig/koldske skolesyn kommer til udtryk.

 

Jeg har fulgt særlige arrangementer og aktiviteter som Gjerndrup Friskole er kendt for og som hører til på en friskole. Her specielt morgensang, fortælling, loppe- og høstmarked og forberedelser til skolefesten.

 

I år har jeg besøgt skolen 4 dage, hvor jeg dels har talt med både skoleleder, lærere og børn samt fulgt undervisningen i forskellige klasser. Endvidere har jeg besøgt skolen i forbindelse med temadag og høst- og loppemarked. Jeg har gennem skoleåret modtaget Fredagsnyt og dermed haft mulighed for at holde mig orienteret om skolens hverdag og arrangementer.

 

Hvad har jeg gjort?

 

Jeg har haft samtaler med skoleleder Lasse Brink Lorenz hvor vi har talt om generelle emner som elevoptag, skoleudvikling og den nye arbejdstidsplaner for lærerne. Derudover har vi drøftet særlige pædagogiske emner som

 

  • Projektarbejdsformen i 7-8 klasse
  • Indsatsområder i matematik
  • Indkøb af nyt matematikmateriale: FORMAT 5.  Et matematiksystem som
    • dækker 1-6 klasse.
    • indeholder evalueringsværktøj.
    • indeholder værkstedsarbejde.
    • bruges konsekvent i alle klasser.
    • er velegnet til at differentieret undervisning.
    • er et godt system til inklusion.
    • giver gode samarbejdsmuligheder på tværs af klasserne.
  • Der arbejdes med Dyskalkuli og udvikles på området. Minea er specialisten
  • Indskolingen – bh, 1 og 2, klasse
  • Frøsnapperne

 

Jeg har fulgt matematikundervisning på mellemtrinnet for at se bogsystemet i praksis.

 

Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles mål, men har dog følgende tilføjelse til fagets delmål efter 6. klasse:

 

På Gjerndrup Friskole bestræber vi os endvidere på at matematikundervisningen i mellemste kernegruppe tager udgangspunkt i børnenes egen verden både teoretisk og praktisk.

 

Børnene har nu en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer med sig, hvilket gør dem i stand til at bruge logisk tænkning på et konkret plan.

 

Det vægtes at de får mulighed for selv at gøre egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige-faglige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden – den bliver en del af dem selv.

 

Det er stadig vigtigt i mellemgruppen at undervisningen er bundet til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer af praktisk karakter og viden i den konkrete verden – den verden, man kan tage og føle på.

 

Der lægges i faget delmål meget vægt på at der arbejdes med det konkrete. Jeg har observeret en veltilrettelagt og god og varieret matematikundervisning. Timerne bærer præg af struktur og veksling mellem undervisning, arbejde med opgaver, gruppearbejde, praktisk arbejde/øvelser, klare informationer og krav til lektier. Undervisningsmiljøet er godt. Jeg oplevede at lærere kommer rundt i klassen og hjælper den enkelte elev – et eksempel på hvorledes undervisningen dermed kan differentieres i forhold til den enkelte elev.

 

Konklusion: Ifølge de observationer jeg har gjort er det mit klare indtryk at undervisningen i matematik står mål med folkeskolen og lever op til den målsætning som Gjerndrup Friskole har for faget matematik.

 

Afrunding.

 

I skolens formål står der blandt andet:

 

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på grundlag af Grundtvigs og Kolds skoletanker. De Grundtvig/koldske skoletanker kommer specielt til udtryk ved morgensang og fortælling, samt fællesarrangementerne.

 

Jeg har oplevet morgensamling med sang, fadervor og fortælling. Jeg har oplevet vedkommende fortællinger og gode sange. Ved sidste besøg var morgensamlingen dels udendørs med det formål at få frisk luft og motion og dels indendørs med sang og meddelelser i gymnastiksalen.

 

Det Grundtvig/Koldske kommer også til udtryk ved at der arbejdes med helheder og at undervisningen har relevans og kan være nyttig. Det handler om at der er fokus på både ånd og hånd. Det er ligeledes vigtigt at opleve at hvert barn er unikt og dermed tages seriøs og respekteres som den man er. Endvidere er det også udtryk for et godt fællesskab når jeg oplever at store og små børn kan lege sammen i skolegården eller sidde sammen og synge ved morgensamlingen. Fællesskabet går på tværs af klasser og alder.

 

Til slut skal jeg for god orden skyld konstatere at undervisningssproget er dansk.

 

Det har været spændende at tale med både elever, lærere, skoleleder og forældre. Jeg har mødt fagligt kompetente lærere, der alle leverede veltilrettelagte og differentierede undervisningsforløb. På baggrund af mine iagttagelser kan jeg konkludere, at den undervisning jeg har fulgt står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Skoledagen har en struktur og indhold der tydeligt viser at Gjerndrup Friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole, hvor eleverne har mulighed for at føle sig accepteret og indgå i aktive fællesskaber.

 

April 2014

 

Steffen B. Pedersen

 

 

 

 

 

 

Tilsynserklæring for skoleåret 2013-2014

Lige som de tre foregående år, har jeg haft til opgave at varetage tilsynet med undervisningen i fagene dansk og engelsk.

Tilsynet varetages på grundlag af Kapitel 3: Tilsyn, § 9 i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Tilsynet omfatter følgende opgaver:

  • Om elevernes standpunkt i dansk , regning/matematik, engelsk og historie står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
  • Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk.
  • Høstmarkedet i september 2013
  • Møder med skoleleder Lasse Brink Lorenz i november 2013 og januar 2014 for at drøfte generelle spørgsmål vedrørende skolen.
  • Støtteforeningens sangaften i december 2013
  • Januar 2014 og marts 2014: overværet undervisningen i engelsk og dansk i løbet af 5 dage. Jeg har overværet danskundervisning i alle klasser og engelskundervisning i de fleste klasser. Jeg har deltaget i morgensamlinger, de dage hvor det var muligt. Jeg har været på lærerværelset i frikvartererne for at deltage i den kollegiale samtale her.

Som et minimum forlanges det, at den tilsynsførende skal overvære undervisningen 1 dag i løbet af skoleåret. For at skaffe et rimeligt grundlag for min vurdering har jeg i skoleåret deltaget i følgende aktiviteter på skolen:

Vedrørende elevernes standpunkt og skolens samlede undervisningstilbud

Ud fra mit kendskab til undervisningen i folkeskolen og elevernes standpunkter på de forskellige årgange har jeg prøvet at vurdere om elevernes standpunkt på Gjerndrup Friskole lever op til folkeskolens niveau i fagene engelsk og dansk. Jeg er efter mine besøg overbevist om, at elevernes standpunkter lever op til det, man kan forvente i folkeskolen.

De følgende beskrivelser dækker både dansk- og engelskundervisningen, hvis ikke et af fagene er særskilt nævnt.

Det har været en dejlig oplevelse at overvære undervisningen i 0.-1. og 2. klasse. Der er ingen tvivl om, at det stiller store krav til underviserne at have de 3 årgange sammen, med det er også tydeligt, at eleverne hurtigt lærer at arbejde sammen på tværs af alder. Det giver både faglige og sociale fordele at kunne arbejde på denne måde. Det er vigtigt, at underviserne er opmærksomme på, at ingen føler at de står over for uløselige opgaver og at alle elever får mulighed for at arbejde med opgaver, der er udviklende for dem. Det er mit klare indtryk, at det finder sted.

Fra mine besøg på de mellemste klassetrin har jeg indtryk af, at eleverne har en god faglig viden og at de er glade for at gå i skole. De virker glade, engagerede og arbejdsomme, de giver udtryk for, at de lærer noget, og at de har det godt sammen. Der bliver arbejdet med varierende arbejdsformer, der bliver stillet krav til eleverne, og de kan mærke at lærerne er interesserede i både undervisningen og eleverne.

Jeg vil også pege på den udbredte brug af edb i danskundervisningen i de ældste klasser. Det er vigtigt, at edb ikke bruges for sin egen skyld, men hvor det kan være med til at give nye muligheder og bidrage til en mere effektiv undervisning. Jeg har set hvordan eleverne arbejder med søgninger på nettet i forbindelse med at skaffe sig viden om nyere danske forfattere. De bliver gjort bevidste om vigtigheden af at sortere i den store mængde af både relevante og mere irrelevante oplysninger, ligesom de lærer at vurdere kvaliteten af de kilder de opsøger. Edb bliver også brugt som et direkte arbejdsredskab i forbindelse med aflevering af skriftlige opgaver, og lærerens respons på opgaven også er elektronisk. Herved lærer eleverne ud over det grammatiske, sproglige og indholdsmæssige også at arbejde med et hensigtsmæssigt layout af skriftlige arbejder.

Jeg vil særligt fremhæve årets musical. Det var en positiv oplevelse at se eleverne i 7. og 8. klasse arbejde med at skrive tekster til musicalen, arbejdet med teksterne foregik i grupper og var meget koncentreret og kreativt. Det var tydeligt, at de var både engagerede og ansvarlige i deres arbejde. Der var tale om en fri arbejdsform, hvor flere grupper arbejdede i samme lille lokale, alligevel var det muligt for de forskellige grupper at arbejde uden at være forstyrret af hinandens arbejde. Set fra et danskfagligt synspunkt var årets metode meget udviklende for eleverne, ligesom det for mange er udfordrende at skulle optræde med sang og dans. Desværre var jeg forhindret i at se opførelsen af stykket, men jeg har hørt, at det var meget vellykket.

Jeg vil i år også omtale 8. klasses projektopgave i begyndelsen af juni 2013, selv om det er foregående skoleår. Men da projekterne fremlægges efter generalforsamlingen og derfor ikke kan komme med i skoleårets tilsynsrapport har jeg valgt at tage den med her. Desværre levede fremlæggelserne og projekterne ikke op til det man kan forvente i folkeskolen, og det er det, jeg som tilsynsførende skal undersøge. Jeg vil give en kort beskrivelse af forskellen på en projektopgave og et emnearbejde. Projektopgaven er mere end et emnearbejde. F.eks. kan man i emnearbejdet beskrive et land, en historisk periode eller et begreb som sport, uden at finde forklaringer eller grunde til, at det er, som man beskriver det. I emnearbejdet tager man ikke selv stilling, tænker ikke selv videre, som man gør det i en projektopgave. Det jeg overværede ved fremlæggelsen var i langt de fleste tilfælde gode emnearbejder, men der manglede i næsten alle fremlæggelserne selvstændig stillingtagen, begrundelser og perspektivering. Desuden savnede jeg i næsten alle fremlæggelserne brug af edb, det er et godt redskab til at få sit budskab præsenteret på en interessant måde og så er det en god støtte til en selv. Jeg er overbevist om at der vil blive rettet op på dette ved fremlæggelserne af projekter i år.

I sidste års tilsynsrapport omtalte jeg særskilt engelskundervisningen i de yngste klasser. Jeg er stadigvæk af den overbevisning at det er godt at starte fremmedsprogsundervisningen allerede ved skolestarten. Det bliver fra næste skoleår også en del af folkeskolens undervisning, når folkeskolereformen træder i kraft. Jeg vil citere min egen rapport fra sidste år:Undervisningen på de yngste årgange foregår uden brug af lærebøger og handler hovedsageligt om at give eleverne fornemmelse for sprogtonen og et vist ordforråd på engelsk. Timerne forløber mundtligt med tilknyttede musiske aktiviteter som tegning, sang og bevægelse. Det er mit klare indtryk, at det fremmer elevernes tilegnelse af engelsk på længere sigt og at eleverne både føler sig udfordret og tilfredsstillet ved at foretage de første spæde skridt på et fremmed sprog”. Når jeg tager det op igen skyldes det, at jeg mener skolen bør se på de materialer man har til engelskundervisningen, ikke kun i begynderunder-visningen, og undersøge markedet for at finde ud af, om der er materialer, der kan være med til at lette lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, da det er en meget tidskrævende og kræver stort fagligt overblik at tilrettelægge undervisningen. Det er min vurdering, at undervisningen i engelsk lever op til det man kan forvente, men det kunne gøre det lettere for underviserne, hvis man anskaffede nogle mere tidssvarende materialer.

Afsluttende vil jeg gerne rose skolens læsevejleder for gennem en længere periode at have skrevet jævnligt i Fredagsnyt om arbejdet med læsning. Som det vil være gået op for de forældre, der har givet sig selv tid til at følge med i beskrivelserne er læsning meget mere end det at knække bogstavskoden, det er også adgangen til oplevelser, fornøjelse og viden. Beskrivelserne i Fredagsnyt er et godt redskab for forældrene til at hjælpe børnene til at blive gode læsere og til at få gode læsevaner.

Om skolen i sit formål og hele virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Gennem min deltagelse i dels morgensamlinger og overværelse af undervisningen har jeg et klart indtryk af, at den ånd, der er blandt de ansatte på skolen og den omgangsform, der er mellem lærerne og eleverne gør, at man lever op til de omtalte værdier. Den bedste måde at formidle værdier på er, selv at praktisere dem. Det synes jeg, at de ansatte på Gjerndrup Friskole gør.

Om skolen opfylder kravet om at undervisningssproget er dansk. Til dette er der kun at svare ”Ja !”

Brørup 07.03.2014

Niels Rasmussen

tilsynsførende