Eleverne på Gjerndrup Friskole får ikke karakterer og går ikke til prøver

 

Men hvad betyder det egentlig???

Gjerndrup Friskole er en karakter- og prøvefri friskole. Vi tror på, at når vi giver børnene fred, fri til at lære og lyst til at lære uden at presse dem med prøver og karakterer, giver vi dem de bedste muligheder for at blive lærelystne, nysgerrige, modige og frie mennesker, netop fordi de ikke lærer for at kunne præstere til en prøve.

I arbejdet med at sikre, at eleverne er, hvor vi forventer de fagligt skal være, og at de kan stå mål med, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen, tager klasserne ST-prøver, læseprøver med videre, ligesom vi løbende laver feed back og feed forward.

 

Og når man skal videre til en ungdomsuddannelse….?

Som afslutningen på elevernes undervisningsforløb på Gjerndrup Friskole, får hver elev en unik udtalelse med videre efter de har færdiggjort og fremlagt deres projektopgave i 9. klasse.

Undervisningen på Gjerndrup Friskole måler sig op mod folkeskolens Fælles Mål. Det betyder, at eleverne er 100% fagligt klædt på i forhold til videre uddannelse.

Ønsker eleven at komme på en ungdomsuddannelse, som kræver et karaktergennemsnit – fx STX, skal man til optagelsesprøve inden skolestart på ungdomsuddannelsen.

 

Prøve efter 8. klasse som privatist

Hvis eleven afslutter sin grundskole på en anden skole, hvor deres gives karakter (fx efterskole) og har gået på Gjerndrup Friskole i 8. klasse, kan man i begyndelsen af 8. klasse tilmelde sig en prøve i et kreativt fag på en skole i Vejen kommune som privatist. For at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen på den nye skole, skal eleven have bestået den praktisk-musiske prøve. Det bliver man oplyst grundigt om af klassens lærere i begyndelsen af 8. klasse.

Forældrene tilmelder barnet ved at skrive en mail til skoleforvaltningen i Vejen kommune, Skoler@vejen.dk hvor man oplyser barnets navn og adresse, et telefonnummer og mailadresse samt hvilket fag, barnet ønsker at gå til prøve i.

Den endelige deadline til prøvetilmelding til sommereksamen er 1. februar, men vi opfordrer til, at man gør det i begyndelsen af skoleåret – inden 1. oktober af praktiske hensyn.

 

 

Gamle elever er glade for deres dannelse og forberedelse til uddannelseslivet

Når vi laver undersøgelser blandt tidligere elever om deres udbytte af skolegangen på Gjerndrup Friskole, svarer alle, at de føler sig godt udrustet til de faglige og ikke mindst sociale udfordringer, eleverne møder videre i skolesystemet.

 

Statistik om overgang ungdomsuddannelser med videre

På nedenstående link til Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse om statistik vedr. tilmelding til ungdomsuddannelser med videre.

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/18.aspx#