Gennem musik og kreative/praktiske udfoldelser udvikler vi os sammen

 

tilpasset musicalbillede

 

Hvert år vil man på skolen opleve at vi bryder det sædvanlige skema op, for at give os i kast med emneuger, der typisk vil være fyldt med musiske, kreative og praktiske fag.

I disse emneuger bliver klasserne ofte også blandet, så eleverne er sammen på hold og med skolekammerater, de ikke til daglige har undervisning sammen med. Dette styrker ikke kun kendskabet til hinanden, men også tilliden og forståelsen for de forskelle og muligheder vi alle rummer. Vi oplever hinanden fra nye sider, noget som kun kan foregå i disse anderledes arbejdssituationer. Samtidig er emneugerne naturligvis fyldt med faglige og sociale udfordringer, som yderligere er med til at styrke eleverne.