Billedkunstundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for 1. – 5. klasse.
Herudover er der i faget ”Musaik”, der dækker bh.klasse – 1. klasse, faglige og indholdsmæssige elementer fra faget. Se særskilt beskrivelse for Musaik.
6. – 9. klasse undervises tillige i billedkunst. Det er en undervisning, der skal lede frem mod at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig med forskellige visuelle former og materialer.
Elevernes arbejde skal afspejle deres evne til at give udtryk for fantasi, holdning, følelse, symboler og betydninger.
Eleverne skal trænes i at forholde sig kritisk til andres og egne kunstværker gennem iagttagelse, beskrivelse, analyse og tolkning.
Elevernes værker udstilles løbende på skolen og ved forældrearrangementer.
De ældste elever deltager i en studierejse, hvor billedkunst har en central placering. På denne tur arbejder de indgående med maleri og besøger museer med internationalt anerkendte kunstnere.
På årlige studieture er billedkunst også et af elementerne, hvor eleverne selv fremstiller og møder andre kunstneres værker, der har tråde til temaet for turene.